Restaurant og Selskab

Har I et ønske om at give Jeres gæster en anderledes oplevelse i forbindelse med et fest arrangement, er Borbjerg Mølle Kro & Hotel stedet.​

Restaurant & Selskab

Ikke mindre end 9 selskabslokaler i forskellig størrelse og stil råder vi over og vi arrangerer alt fra barnedåb, konfirmation og bryllup til udflugter og firmafester. I skal blot henvende Jer til os, og fortælle om Jeres ønsker og ideer, så hjælper vi med at få alle detaljerne på plads.

Restaurant

Kroens hyggelige restaurant har åbent alle ugens dage hele året rundt, hvor I både er velkomne til at reservere bord, eller kigge ind uden forudgående reservation. Vi har sammensat et godt og varieret menukort med gode traditionelle retter samt en lækker sommermenu. I sommerhalvåret, er der også servering i gårdhaven og på terrassen ud mod Møllesøen.

For at få oplysninger om allergener i vores retter, spørg betjeningen ved bestilling eller kontakt os inden besøget.

​​

Selskaber​

For os er det vigtigt, at vi hjælper til at få sammensat et fest arrangement, der følger Jeres ønsker. At give Jer mulighed for at vælge præcis den menu sammensætning I ønsker, de farver I ønsker og medvirkende til, at I får en helt uforglemmelig fest. Vores store ekspertise, det gode køkken og de fantastiske omgivelser er den perfekte cocktail til en god fest.

Vi leverer også gerne ud af huset!​

Udflugter

Med historien, atmosfæren og beliggenheden er kroen et meget populært udflugtsmål til såvel store som små busselskaber. Til dette formål har vi sammensat en god husmands-, herremands-, eller baronmenu til konkurrencedygtige priser. Personalet fortæller også gerne om kroens historie ved et sådant besøg. 

Picnic kurve

Ønsker I at nyde naturen på tæt hold og få sanserne udfordret, mens I spiser, kan der bestilles picnic kurve som nydes i det fri. Tillader vejret ikke at maden nydes på en af bænkene, er der mulighed for at sidde i teltet under BaoBab træet eller i den afrikanske Toguna. (Læs mere om disse muligheder under menuen 'Afrika').​

​Kroen har åbent alle ugens 7 dage året rundt.

I sommerhalvåret er køkkenet åbent fra 11-21.

I vinterhalvåret er køkkenet åbent fra 11- 20, dog til kl. 21 på lørdage og når der er selskaber.

Restauranten er lukket i dagene mellem jul og nytår (23.dec - 2.januar, begge dage incl.)​

Her ligger vi​...

​Firma:

Borbjerg Mølle Kro & Hotel

​Telefon:

+45 97 46 10 10

tripadvisor-logo findsmiley fb