Hvorfor så mange elefanter

Dette spørgsmål bliver stillet mange gange om dagen.

Man skal ikke have været længe på kroen, før man bemærker, at der findes elefantfigurer i alle størrelser såvel ude som inde. Vore værelsesgæster stifter allerede bekendtskab med elefanten, når de får udleveret nøglen til værelset, hvor nøgle-vedhænget nemlig er en massiv messing elefant.

Elefantsamlingen, som efterhånden tæller 2.300 elefantfigurer, er med til at skabe en hyggestemning rundt omkring på kroen. De fleste er indkøbt på rejser rundt i verden.

Kroens samling af elefantfigurer bliver jævnligt suppleret med nye figurer, idet mange af vore gæster også kommer med elefantfigurer. Der findes altid en hylde eller et skab et eller andet sted på kroen, hvor figurerne kan være med til at pryde lokalerne, så der altid er noget nyt og spændende at opleve på den gamle møllekro.

Kom og se den elefantastiske samling ...

Borbjerg Mølle Kro - Borbjerg Møllevej 3, 7500 Holstebro - Telefon: +45 97 46 10 10 - E-mail: info@borbjergmill.dk