Prøv f.eks. Picnic with Bubbles
Luxus Skovturs kurv til 2 personer – eller til flere….
Fra foråret 2012 tilbyder vi også picnic kurve som man kan hente på kroen og nyde i den skønne natur omkring Borbjerg Mølle Kro. Kurvene er indkøbt i Anglongving village, en lille landsby i det nordlige Cambodia, hvor de er flettet på stedet.
Picnic kan nydes på en af de mange bænke, der er i området. I tilfælde af at vejrguderne ikke viser sig fra deres bedste side, kan man sidde i ly under Bao-bab træet eller i kroens Toguna, hvor der også er et par hængekøjer til en efterfølgende slapper, imens man lytter til fuglesang. Ved BaoBab træet er et telt med siddeplads til op til 24 personer, der er placeret på et højt punkt i udkanten af bøgeskoven bag folden til emuerne. Til den ene side er en fantastisk udsigt over kroen, golfbanen og dyrefoldene og til den anden side udsigt over kroens landingsbane og engdalen.
Gå en tur på naturstien omkring møllesøen, på junglestien eller hjertestien, og afhent kurvene når I har samlet appetit til at nyde disse lækre specialiteter.
Picnic kurven består af:
Wrap med hjemmerøget laks og grønt tilbehør. Små frikadeller på spyd med cherrytomater. Marineret kartoffelsalat med friske krydderurter. Pizza snegle. Kyllingesalat m/mango og nødder. Hjemmebagt rugbrød, flutes, smør, kage, frugt samt ost. Incl. i prisen er en lille flaske mousserende vin samt kildevand. Pris pr. person 118 kr.
Øl, vand og vin kan tilkøbes til picnic-priser til hhv. 15/15/100 kr. pr. flaske
Det er ikke tilladt at spise ved eller i Kubukaer eller Bomaen, da disse kan være udlejet eller klargjort til udlejning.
Kurvene skal bestilles min. 3 timer før afhentning, og gerne dagen i forvejen. Kurvene afleveres efter brug.