Vi har nu fastsat datoerne for Motorcykeltræf i sommeren 2012. Det bliver den sidste tirsdag i månederne april til august. (24.4, 29.5, 26.6, 31.7 samt 28.8)   Vi byder disse aftener på BikerBiksemad m/hjemmebagt rugbrød, rødbeder og spejlæg  til 70 kr. Som noget nyt i år er træffene udvidet til også at være fly træf, da ultralette fly samt mindre motorfly kan lande på vores landingsbane. Udover disse aftener er der altid mulighed for at aflægge møllen et besøg. F.eks i forbindelse med vore søndags-kaffeborde., som vi byder på fra kl. 14.30 - 16.30, alle søndage - året rundt. Der er mange ting at se på her på møllen, bl.a. vores meget specielle opfindelse: En Harley Rollator. En almindelig rollator er monteret med masser af originale Harley Davidson dele, bl.a. udstødning, styr, lygte og dæk. Rollatoren er udstillet i kroens garderobe.
 
Kroens ejer Esther Jensen, der selv er ivrig motorcyklist, tog for 6 år siden mc-kørekort, og har gennem de sidste  6 år kørt motorcykel i flg. lande:
2007  Cuba og Australien
2008  Arizona, Norge, Chile og Argentina
2009  Spanien, Frankrig, Schweiz og Tyskland
2010  Nicaragua, Honduras, El Salvador, Færøerne, Sverige og Florida.
2011 Sydafrika og Swaziland, Tyskland, Ladakh (Indisk Himalaya)
2012 Cambodia
 
Fredag den 17. februar samt lørdag den 18. februar, begge aftener kl 18 afholdes Bikeraften  med Biker Burger og rejseforedrag: 
 

Livet langs Indiens landeveje

 

Et rejseforedrag af Villads Kok Mortensen

 - 5000 km motorcykelrejse gennem Indiens Himalaya

I sommeren 2010 afsluttede Villads Kok Mortensen et 11 måneders ophold i Indien ved helt alene at køre 5000 km gennem Indiens Himalayabjerge på en gammel engelsk motorcykel. Det blev til et begivenhedsrigt møde med et fascinerende folkeliv og måske nogle af verdens mest gæstfri mennesker.

Aftenens foredrag handler om at samle lokale blaffere op i 4500 meters højde, at lade sig rive med af stemningen og rytmerne til farverige bryllupper i hinduistiske Himachal Pradesh, drikke saltet the og bo hos en lokal muslimsk familie i Kashmir og tage til morgenbøn med monoton munkesang i antikke klostre i buddhistiske Ladakh. Men det handler også om at køre gennem himmelørkenen på en af verdens højest beliggende veje fra Leh til Manali, hvor kun støvet og vinden er ens rejsefæller.

Villads Kok Mortensen (29 år) studerer Retorik og Filosofi på Københavns Universitet Amager, arbejder som freelance rejseleder i Indien og Nepal og har sammenlagt brugt ca. 2 år af sit liv i Indien og Nepal. Foredraget varer ca. to timer og er en ren tour de force i Indiens kultur, historie og religion krydret med personlige anekdoter, overvejelser og iagtagelser.
Der kan være en god ide at reservere plads allerede nu, idet der bliver rift om pladserne. Pris 98 kr. incl. burger.
Se også artikel om Villads´s tur her
Lørd. 18.febr. tilbyder vi også
 BikerWeekendOphold:
Kl. 15.
 Kaffe m/kage.  Derefter film samt beretning om motorcykelture 
 på 6 kontinenter v/ Esther Jensen
Kl. 18
 Biker-burger og foredrag v/ Villads Kok Mortensen

 Overnatning samt morgenbuffet.

Pris pr. pers. i dobb. værelse 500 kr.

Pris pr. pers. i sovesal i egen sovepose og liggeunderlag 200 kr.
(Der er kun et begrænset antal pladser til disse priser)

Galleri:




P. plads for Harleyer
Første mortorcykeltræf på Borbjerg Mølle Kro den 1. maj 2007 med over 200 deltagere.
Motorcykeltræf